Sommeren 1997 var jeg på Krakamarken Naturkunstpark utenfor Randers. Alle kunstverkene var laget av naturmaterialer, og en del av konseptet var nettopp det å se endring når årstidene endret seg, og forvitringen som skjedde, både med verkene i seg selv og naturen rundt dem.
Billedhuggeren Jørn Rønnau stod bak ideen om Krakamarken, og han har også laget en bok om det. Kunsten er skapt på stedet, av råvarer fra naturen, og verkene forholdt seg til naturens krefter.
På det interaktive kartet kan man se hvordan det så ut på Krakamarken - for det finnes dessverre ikke mer. Et av verkene som fascinerte meg, var japaneren Kimio Tsuchiyas brente tre og steinen med inskripsjonen "I am still alive".
På Krakamarkens side finner man følgende sitat: "Ikke blot er det en stor oplevelse, der venter gæsten. Jeg er overbevist om at det er et sted, man vil vende tilbage til. Danmark er blevet rigere." -Kunstkritiker C. F. Garde, Århus Stiftstidende
Hadde Krakamarken fortsatt eksistert, er jeg ikke i tvil om at jeg ville reist tilbake. Og dessverre tror jeg Danmark ble fattigere da Krakamarken ikke var der mere.
.
Innlegg
tak for et smukt indlæg om Krakamarken..jeg er så enig med dig...danmark blev fattigere da krakamarken ikke blev videreført....Jeg bor her i randers og har ofte besøgt den da der var liv og nye kunstværker.....men nu besøger jeg også stedet og går tur med min hund og muligvis kan der stadig ses små reminiscenser af nogel af værkerne...et hul i jorden eller andre småting...men kun den som ved...ved havd der har været...
SvarSlettDet er synd at sånne steder blir borte - steder der det er godt å tenke. Jeg synes forresten det er veldig hyggelig at du har kommentert i bloggen min - jeg har nemlig lenge lest din blogg, og er særlig fascinert av papirskålene dine :-)
SvarSlett